Mange husker den tid, hvor rigtig mange unge danskere rejste ud i verden i faldefærdige busser for at ”opleve verden”. Og så er der dem, der slet ikke var født i halvfjerdserne. Og nogle har måske aldrig hørt om Tvind. Men Den rejsende højskole, Tvind, var pionerer på området, og i halvfjerdserne var der rigtig mange, der fulgte Tvinds kald. Ideologien bag rejserne var, at det var bedre at opleve tingene på egen krop end at læse om dem i bøgerne. Og der blev i dén grad oplevet på egen krop, når man meldte sig under Tvinds faner.
Foto fra Cafe Gaya foråret 2026: Hans-Peter Stenbæk Jensen, Ingela Fahlgren Andersen og Lilian Kingo Kure.
Vi er tre historiefortællere, der synes, at vores vilde Tvind-oplevelser nødigt skulle gå helt i glemmebogen. Vi var alle tre unge dengang i halvfjerdserne, og vi meldte os til Den rejsende højskole og kastede os hovedkulds ud i det Tvindske eventyr.
Hans-Peter Stenbæk Jensen, Ingela Fahlgren Andersen og Lilian Kingo Kure byder på selvoplevede beretninger om rejsen med Tvind, både ud i verden og på det personlige plan.
Hans-Peter rejste med bus til Asien, Ingela og Kingo fløj til Venezuela og blaffede derfra til Colombia. Vidt forskellige rejser, men fælles for dem var den tvindske tænkemåde og pædagogik.
Vi fortæller historier om, hvorfor vi tog på Tvind, hvorfor Tvind virkede som et alternativ til ”det normale” liv. Vi fortæller om vilde, livsfarlige, sjove, rørende, groteske og hjertevarmende oplevelser på rejsen. Om månederne på højskolen hjemme i Danmark før og efter rejsen, om den tvindske pædagogik, det tvindske sprogbrug, om Tvinds skjulte dagsorden, hjernevasken, venskaberne for livet, absurditeterne, gruppepresset, samarbejdet, om at vokse og få udvidet sin horisont, om alt det vi lærte på Tvind – på godt og ondt. Fortællinger fra en tid, hvor vi havde masser af idealer om fred, frihed og solidaritet, hvor vi drog ud for at finde en anden måde at leve på og var sprængfulde af nysgerrighed. Kort sagt: Dengang svarene were blowing in the wind.
Det her er måske logik for burhøns, men … mundtlig historiefortælling er IKKE højtlæsning eller foredrag. Det er heller ikke teater, men der er masser af drama i fortællingerne. Vores fortællinger er enten dybt personlige historier eller andres nedskrevne beretninger, som vi fortæller på vores egen måde. Vi fortæller hver to historier, hver fortælling er mellem fem og femten minutter lange – seks fortællinger i alt – og indimellem fortællingerne er der fællessang med den tids (yderst politiske) sange, måske en smule falsk og selvfølgelig med akustisk guitar. Akkurat ligesom dengang på Tvind. Efterfølgende svarer vi på spørgsmål om tiden og Tvind og vores oplevelser.
Varighed: cirka tre timer. Fortællearrangementet kan bruges på kulturinstitutioner og undervisningssteder. Det er oplagt til højskoler, der har 70’erne eller totalitære sekter eller psykologi på programmet. Det egner sig både til korte og lange kurser, både som et underholdende indslag eller som en del af temaet på et kursus. Det kan også bruges på beboerhuse, biblioteker, seminarier, hos ældresagen, overalt hvor mennesker mødes. Vi mener, det både kan være spændende for vore dages unge at høre om den tids pædagogiske eksperimenter samt for ældre at høre om Tvind, som var en del af deres egen tid og måske også en del af deres egne liv.
Se vores brochure: