Nu forsøger jeg mig én gang til med Story Slam. Min veninde, Ingela Fahlgren, som jeg både laver Tvindfortællinger og samfortællinger sammen med, stiller op i september, og selv gør jeg i november. Og hvis det usandsynlige skulle ske, at vi begge går videre til Grand Slam, kommer vi til at dyste mod hinanden.

Det er dog ikke videre sandsynligt, at det kommer til at ske, for både Hadsten og Ry Højskole har Story Slam-undervisningsforløb, og når deres elever stiller op, medbringer de en halv højskole som jurymedlemmer, så de er ikke lette at stille op imod.

Men pyt, det er aldeles herligt at se så mange unge, der går op i fortælling, for normalt ser man kun det grå guld.

Uanset udfaldet er det rigtig sjovt at stille op.

Lilian Kingo til StorySlam på Katapult