Jeg var så heldig, at Randersfortællerne inviterede mig med som gæstefortæller på det fantastiske kloster, Støvringgård, som i dag er bofællesskab og ikke kloster. Men både stedet og atmosfæren var meget klosteragtig.
Vi stod for eksempel og fortalte foran den lidende Kristus i en kirkestue. Og blev nidstirret af forne tiders damer og herrer, når vi gik forbi malerier i Riddersalen.
Støvringgård var den smukkeste ramme omkring en fortælledag, som man kan tænke sig. Og fortalt blev der! Om stuepiger, der kravlede ind og ud ad vinduer på Støvringgård, om en polsk bjørn, der havnede i Teheran under Anden verdenskrig og hjalp de allierede, om en græsk kvindes voksende øje, om en sur prinsesse, der ikke var meget for at le, om en meget lille sanger og en mand med tyrenakke, og om drabelige slag og hævn og kærlighed og had i Spanien.
I pausen var der mulighed for at gå en tur rundt omkring de smukke bygninger og kigge på det danske majlandskab, når det er bedst. Tak til det ivrigt lyttende publikum. Og til Randersfortællerne for invitationen.
Randersfortællerne var Bjarne Jensen, Søren Erik Nissen, Ann-Louise Lauridsen og Lisbeth Nielsen.
